AIR24.INFO

Dating kerteminde dk WOW. ONE THE

Fredericia: Leder man efter kærligheden online, er der et utal af muligheder. Man kan søge bredt blandt alle typer potentielle partnere på sider som single.dk, match.com eller på dating.dk, hvor der i Fredericia alene er 868 enlige mænd og kvinder, der er på udkig efter en partner.

Man kan også gøre sin søgning meget mere snæver og specifik. På senior.dk kan man finde jævnaldrende singler, mens man kan finde en partner med samme religiøse overbevisning på jewishdating.dk, kristendating.dk eller måske singlemuslim.dk.

Dating i dag

Gennem livet stifter de fleste mennesker bekendtskab med dating, og begrebet kaster hele tiden nye betydninger af sig. I anledning af valentinsdag sætter vi fokus på, hvordan folk dater i dag, ved at beskrive datingverdenen.Du kommer eksempelvis til at møde et ældre par, der mødte hinanden på nettet for 10 år siden, en sugardaddy og én, der fandt kærligheden på tv, - derudover giver en ekspert sit bud på, hvordan fremtidens dating ser ud.

Hvis man ønsker at kunne dele sin hobby med sin fremtidige partner, er muligheden heller ikke mere end et klik væk. Pet-dating.dk er for singler, der elsker deres kæledyr, mens mc-dating.dk er for folk, der elsker deres motorcykler. Golf-dating.dk behøver næppe en forklaring.

Om du er rig eller døv, handicappet eller spirituel, doktor, asiat, fraskilt eller eneforælder - selv hvis du drømmer om at date en indsat, er der en datinghjemmeside for dig.

Ifølge psykolog og datingekspert Jacob De Lichtenberg kan datinghjemmesiderne opdeles i to kategorier.

- Der er de klassiske brede hjemmesider som dating.dk, der tiltaler et bredt segment. Så er der de sider, hvor man begynder at segmentere folk. Her er elitedaters et godt eksempel. De skriver, hvem det er meningen, siden er til. Det er for folk, der er karrieremindede. Der er farmerdating for folk, der vil møde en landmand, og sugardaters hvor man enten skal have lyst til at give gaver for ydelser eller ydelser for gaver. På den måde henvender siderne sig til et meget specifikt segment, siger Jacob De Lichtenberg.

Om folk generelt foretrækker at søge bredt, når de skal finde en partner, eller om de benytter sig af muligheden for at finde folk, der passer til specifikke ønsker, er svært at sige, da der ikke er meget tilgængeligt data, fortæller Jacob De Lichtenberg. Desuden udelukker det ene ikke nødvendigvis det andet.

- Jeg tror, de fleste bruger flere datingtjenester. Desuden er det ikke et statisk billede. Der en udvikling, der kan gå begge veje. Nogle starter måske med at tænke, de skal have en doktor, og finder senere ud af, de måske alligevel skal søge på en bredere hjemmeside. Andre starter på dating.dk og får mange dates, men synes, det er for upræcist, for de vil egentlig gerne have en kæreste, der også er akademiker, siger datingeksperten.

Hvor det kan være svært at snakke om en forskel på dem, der bruger de mere generelle datinghjemmesider, og dem, der søger noget specifikt, kan man bedre tale om forskelle på de folk, der kun bruger gratis datingtjenester, og på dem, der er villige til at betale.

- En gratis datingapp som Tinder er det nemt og hurtigt at komme i gang med at bruge. Men Tinder er ikke kendt for at være et sted, man møder en kæreste. Tinder er kendt for at være et sted, man nemt kan møde nogen, man kan kysse eller komme i seng med. Skal man derimod betale 200 kroner om måneden for et medlemskab, har man også sagt, man er interesseret i noget mere alvorligt. Derfor vil der også være andre mennesker til stede, der er interesseret i at møde en kæreste. Hvis det er det, man vil, må man investere lidt først, siger datingekspert Jacob De Lichtenberg.

Uanset om man leder efter en partner online eller offline, på dating.dk, Tinder eller tatsdating.dk, er en ting sikkert: Der er masser af gratis muligheder for at jagte kærligheden. Men måske skal man betale for at få, hvad man ønsker.

https://www.fyens.dk/Fredericia/Ekspert-om-netdating-Hvis-man-vil-finde-en-kaereste-maa-man-investere/artikel/3230178